23948sdkhjf

Sv. Michelsen vender stort minus til plus

At chokoladeproducenten Sv. Michelsen har fået rettet skuden op, vidner det nyligt offentliggjorte regnskab om. Et minus på 1,6 mio. kr. er vendt til et lille plus på 561.000 kr.
Det har virkelig givet pote for chokoladevirksomheden Sv. Michelsen at hente eksterne kræfter. Virksomhedens regnskab for 2013/2014 afslører en stærk vækst i alle kanaler, en stigende bruttofortjeneste og et minus der blev til plus.

Læs også: Eksterne kræfter sender Sv. Michelsen på rette vej

Årets bruttofortjeneste landede på 18,3 mio. kr. sammenlignet med 10,7 mio. kr. sidste år. Det ordinære resultat efter skat udgør 561.000 kr. mod -1,6 mio. kr. sidste år.

- Selskabet har har ligesom sidste år gennemført en række ændringer, hvilket fortsat har medført betydelige mer- og engangsomkostninger, men samtidig realiseret en stærk vækst i alle salgskanaler og et positivt resultat, oplyser Sv. Michelsen i forbindelse med sit årsregnskab. Samtidig oplyses det at ledelsen anser resultatet som værende tilfredsstillende.

Som følge af de gennemførte ændringer og yderligere øgede investeringer i salgs- og lønsomhedsfokuserede aktiviteter forventes en fortsat vækst med et yderligere forbedret resultat for det kommende regnskabsår.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078